Høvdingefruens brændenældesuppe med løg, røget bacon og korn
Brændenælder er nogle af de første grønne spiselige planter, der kommer frem i det tidlige forår. I år lavede vi den første lækre brændenældesuppe midt i februar – men det er lettere at finde brændenælder nok, hvis du venter til marts.I jernalderen har de på dette tidspunkt af året ventet med længsel på at få noget friskt grønt at spise, efter en hel vinter med mad lavet på forråd fra året før som f.eks. røget kød, korn, tørrede ærter og hestebønner og ukrudtsfrø. Brændenælden er en fantastisk sund plante. Den har stort indhold af blandt andet jern, magnesium og calcium som f.eks. hjælper mod træthed og udmattelse – så mangler du energi oven på vinteren, er det bare om at komme ud at plukke en kurvfuld brændenælde, tænde bålet og komme i gang med suppen. Har du ikke lige et jernalderhus med ildsted til rådighed, kan retten nemt laves i et moderne køkken eller i bålgryde i haven på en solskinsdag. Så får du også et godt tilskud af vitamin D fra solen i samme ombæring.
Redskaber
- 1 Stor Lerkrukke (gryde)
Ingredienser
- 1 kop hele hvedekorn (2 dl)
- 2 løg
- 4 kopper brændenældeblade/topskud (8 dl)
- 400 g røget bacon
- 1,5 – 2 L vand
- 1 kop fløde (2 dl)
- timian og salt efter smag
- 1/2 kop røllikeblade (kan undlades) (1 dl)
Sådan gør du
- Først starter du bålet op, og forbereder tingene hen af vejen. Jernaldermadlavning kræver tålmodighed, så bare nyd processen og drik en lækker kop mjød undervejs. Hvis du tilbereder suppen på et komfur tager det ca. 2 timer, så her kan du stadig med god samvittighed nyde en kop mjød.Lerkrukken/gryden fyldes 3/4 med vand og korn. Bacon skæres i tern og kommes i. (Sværen kan undlades, eller kommes i hel, for at give smag). Krukken sættes ved ilden og suppen koger op. Husk at dreje på krukken med ca. 10 minutters mellemrum, da krukken ellers vil knække.
- Løgene skæres ud og kommes i, sammen med timian. Lad det simre.Retten skal simre i et par timer ved bålet. Hvis du laver den på et almindeligt komfur, skal det stadig simre i 1,5 time for at være sikker på at kornene er ordenligt tilberedt.
- Hvis du vil bruge røllikeblade, skal du sørge for at holde dem adskilt fra brændenædleskudene. Hak røllikebladene. Når brændenælderne renses, kan de holdes med to skeer, så I ikke brænder fingrene, brug evt. også en ske at holde med når de skæres ud. Når de kommer i den varme suppe, holder de op med, at brænde.
- Du skal først hælde bladene i når bacon, løg og korn har kogt i god tid. Urterne skal kun koge med i ca. 15 minutter for at bevare smagen. Til sidst kommes fløden i og koger med i et par minutter.
- Tilsidst tages krukken væk fra ilden og herefter kommes salt i (ellers bliver krukken skør). Hvis du laver det på et komfur, kan du bare putte salt i gryden, mens den står på komfuret. Husk at fjerne de hele svær fra baconstykket. Velbekomme
Noter
Hvis du laver retten i et almindelig køkken, kan du med fordel vælge at sautere bacon og løg på en pande inden du kommer det i gryden.
Du kan også blot købe en bakke bacon i tern og komme dem i krukken/gryden.
Good post. I learn something new and challenging on blogs I stumbleupon on a daily basis. Its always exciting to read content from other authors and use a little something from other web sites.
Thank you so much for the feedback!