Foreningens drivkraft

Landsbyen drives i stor grad af frivillige der både med og uden dragt er med til at formidle Danmarks jernalder til besøgende og holde stedet ved lige. Der er et stærkt fællesskab blandt de frivillige der ikke kun lærer fra sig til de besøgende, men også mødes i forskellige “nørklegrupper”, hvor de træner og udveksler deres håndværk. Når du som besøgende mødes af jernaldermænd og -kvinder på turen rundt i landsbyen vil det i langt de fleste tilfælde være de frivillige du møder.
Alle frivillige kommer med deres egen faglige baggrund, historiske viden og ikke mindst deres egen praktiske tilgang til tingene, hvilket, kombineret med en grundig oplæring, gør at alle føler sig godt klædt på til at løfte deres opgaver i landsbyen. Vi står altid klar til at byde nye frivillige i alle aldre velkomne!

Så er du historienørd?
Har du hænderne skruet godt på?
Drømmer du om et fællesskab, der favner?

Jernalderlandsbyen Odins Odense søger frivillige, der brænder for at gøre Danmarks oldtid levende!

-Måske kan du stå i butik og tage imod gæsterne, når de ankommer?
-Måske kan klippe græs og vedligeholde huse?
-Måske drømmer du om at levendegøre jernalderen i og ved landsbyens huse enten med et oldtidshåndværk eller som formidler?

Bliv medlem af foreningen i dag, og få adgang til en række fordele:

  • Gratis adgang til årets events
  • Gratis adgang til landsbyen for dig selv og to børn under 14 år
  • Mulighed for at bruge de faciliteter, der er forbeholdt frivillige og ansatte, herunder værksteder, grovkøkken, værktøj, materialer mv.
  • Løbende information om udviklingen i landsbyen og foreningen, og om kommende arrangementer og events
  • Medlemsarrangementer
  • Gratis deltagelse i særlige arrangementer for frivillige, 1-2 årligt
  • Bespisning/frokost til events hvor du deltager aktivt som frivillig for foreningen
  • 10 % rabat i museumsbutikken
  • Stemmeret ved foreningen Odins Odenses generalforsamling for den voksne frivillige

Interesseret i at høre mere? Skriv til os på: frivilligteam@odinsodense.dk eller meld dig ind med det samme ved at følge et af de følgende links.

Grupperne

Herunder kan du se alle de aktive grupper i Odins Odense. Er du interesseret i at høre nærmere om hvordan du bliver medlem kan du kontakte frivilligteam@odinsodense.dk

Mødes mandage i lige uger fra kl. 10.00 – 13.00

Sif er er gift med Thor og gudinde for slægterne og ægteskabet samt stærke afkom Vi strikker, hækler, laver nålebinding, brik -og båndvævning og sikkert meget mere. Alle er velkomne uanset erfaring.
Når Sif-gruppen sidder ude i Landsbyen og møder gæsterne arbejder vi med de gamle teknikker, men når vi mødes over kaffen udveksler vi også idéer og hjælper hinanden med strik og hækling.

Tovholder: Bettina Jakobsen

Mødes tirsdage fra kl. 09.00 – 13.00

Frej er en frugtbarhedsgud forbundet til afgrøder og landbrug. Det er derfor nærliggende at opkalde vores gartnergruppe efter ham.
Frejs folk er landsbyens grønne fingre, der passer mark, pilestykke og have. Denne gruppe tager sig af landsbyens grønne omgivelser og sørger for at landsbyen tager sig godt ud for de besøgende. De sørger for vores lille mark, flettepilen i landsbyen og de små haver.
Uden frivillige til at fræse, luge, vande m.m. gror markstykket desværre til i ukrudt, så de frivillige, der tilser marken og skiftes til at holde den henover året, er en stor hjælp. Herudover har vi også små havestykker ved de enkelte huse, hvor der dyrkes det, der er typisk for dén husholdning – f.eks. spiselige planter ved Høvdingens gård og farveplanter ved Væverens hus.

Tovholder: Niels Pedersen

Mødes tirsdage fra kl. 09.00 – 13.00

Det er os, der står for at bygge nyt og vedligeholde vores skønne landsby. Vi sørger for den absolut største del af vedligehold af vores gamle rekonstruerede huse, hegn og meget mere. Der er næsten ikke den opgave, vi ikke kaster os over, og vi lærer gerne fra os!
Så har du tid om formiddagen, bare en gang imellem, og har lyst til at give en hånd med – og måske samtidig lære en masse om gammelt håndværk – så meld dig endelig til tirsdagsholdet.

Tovholdere: Knud Ballesgaard

Mødes tirsdage i lige uger fra kl. 19.00 – 21.00

I nordisk mytologi er Bifrost broen der forbinder Midgård, hvor menneskerne bor, med Asgård – gudernes hjem.
Odins Odenses tirsdagshyggehold Bifrost er stedet hvor foreningens medlemmer og frivillige mødes, og Bifrost kan således ofte være vejen ind i frivilliglivet i landsbyen.
Når vi mødes er hovedfokus altid det sociale samvær og at lære hinanden at kende, nogle gange akkompagneret af små foredrag eller andre indslag, hvor vi dykker ned i emner relateret til vores virke i landsbyen. Vi snakker om alt mellem himmel og jord, udveksler idéer og ser hvad vi hver især har at byde
på, så kom endelig og vær med!

Tovholder: Tina Vester

Mødes onsdage i lige uger fra kl. 18.30 – 21.30 og mandage i ulige uger fra kl. 09.30 – 12.30

Navnet norne kommer fra den nordiske mytologi, hvor skæbnegudinderne, der også kaldtes norner, spandt de levendes livstråde og klippede dem til.
I vores landsby går det ikke helt så voldsomt for sig. Vi arbejder i stedet med syning af tøj, nålebinding af f.eks. halsedisser og håndledsvarmere, fletning af snore og bånd samt brikvævning af bånd. Også andre håndarbejdsteknikker tager vi op nu og da, ligesom plantefarvning. Udgangspunktet er jernalderens og til dels vikingetidens materialer og teknikker.
Vi syr og reparerer beklædning til brug for ansatte, frivillige og midlertidige hjælpere, så de kan være klædt på under arrangementer. Skolebørn og sommerens jernalderfamilier er også brugere af vores tøj.
Du er meget velkommen til at være med i dette fællesskab!
Ønsker du at sy sit dit eget tøj, er du også velkommen. Du kan benytte dig af vores mønstre til bl.a. bukser og kjortler og få assistance til syning af tøjet. Der er ikke nogen af os, der er udlært i det hele, men vi hjælper og lærer af hinanden. Og så hygger vi os imens; kaffe og te bliver der også tid til!

Vi har 2 grupper, der mødes hhv. mandag formiddag i ulige uge ved tovholder Lisbeth Michelsen og onsdag aften i lige uger ved tovholder Bente Fuglsang-Damgaard

Mødes onsdage i ulige uger fra kl. 19.00 – 21.00

Historien bag navnet; Balder-gruppen, er dybt forankret i den nordiske mytologi:
Balder er en nordisk gud i den nordiske mytologi. Han er søn af Odin og Frigg og er kendt for sin skønhed og lysende udseende. Balder betragtes som den retfærdige og gode gud og er meget elsket af de andre guder og mennesker. Ifølge myterne drømte Frigg, Balders mor, at Balder var i fare. For at beskytte ham bad hun alle i verden om at love, at de ikke ville skade ham. Alle væsner og genstande svor, undtagen mistelten. Loke udnyttede denne svaghed og narrede Balders blinde bror, til at dræbe ham ved hjælp af en pil lavet af mistelten.
Hovedformålet med Balder, er at formidle bueskydning og hvad buer og pile er og har været gennem historisk tid, for landsbyens gæster.
Formidlingen foregår typisk i dragt – og med så meget autencitet, som vi kan mønstre. Enkelte af gruppens medlemmer har også viden og lyst til at fortælle om Balder som den er fortalt i nordisk mytologi.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren, er du velkommen til at blive en del af vores gruppe og udforske
verdenen af bueskydning med os.

Tovholder: Michel Jakobsen

Mødes tirsdage i ulige uger fra kl. 19.00 – 21.00 samt efter aftale

Kvaser var i nordisk mytologi en meget vis mand, skabt af spyt fra aser og vaner. Han var så klog, at han kunne svare på alt. Men to dværge dræbte ham, og fyldte hans blod i et kar og skabte en mjød af det. Mjøden kunne efter sigende gøre at enhver, der drak af den, til skjald eller vismand.
På samme måde arbejder Kvaser-gruppen med viden, formidling og levendegørelse. Vi drikker af mjøden, figurativt, for at dele ud af den viden vi har om jernalderen og det liv man levede den gang. Dette kan både gøres hvor vi går i dragt og tænder bål i jernalderlandsbyen, men kan også gøres ved f.eks. rundvisninger, aktiviteter og events. I sommerhalvåret bruger vi flere dage sammen, hvor vi går i dragt (hvis man vil), tænder bål og laver små aktiviteter for gæsterne, samtidig med vi fortæller om livet i jernalderen.
Det kræver ingen forudgående viden, da vi deler viden og kundskaber sammen i gruppen. Det kræver kun interesse og glæden ved at give videre, og at ville skabe en god oplevelse. Vi tror på alle har noget at byde ind med.

Tovholdere: Dagny Hansen og Anne Hvidkjær

Mødes hver torsdag fra kl. 18.00 – 21.00

Vi er en håndværkergruppe der primært arbejder i træ. Det sociale er det vigtigste for os, og vi arbejder bedst når inspirationen lige rammer – deraf navnet Kunstnergruppen. Vi lader os ikke nødvendigvis begrænse af materialet, og kan også finde på at gå ud over træet og arbejde med andre materialer.
Vores arbejde er præget af en kultur med vidensdeling, og vi tilbyder ikke direkte undervisning. I stedet støtter vi hinanden under projekter. Selvom erfaringen varierer, er alle velkomne til at deltage, og vi prioriterer fællesskabet frem for individuelle færdigheder. Selvom vi ikke bruger historisk værktøj hele
vejen igennem, bestræber vi os på, at det færdige produkt er så historisk korrekt som muligt.
Når du er faldet godt til, og Landsbyen afholder events, aftaler vi som gruppe hvornår og hvordan vi deltager. Vi lægger stor vægt på formidling til landsbyens besøgende, så de kan komme hjem med mere viden, end da de tog afsted. Det forventes at man deltager som aktiv frivillig, men dette er dog ikke et krav
fra starten, da vi først ønsker, at du skal føle dig tilpas i gruppen og miljøet. Dragter kan lånes fra landsbyen, hvis det er nødvendigt for en given aktivitet.

Tovholder: Bjarne Pedersen

Mødes efter aftale

Vi er dem, der tager imod gæsterne, når de først ankommer til landsbyen, og passer landsbyens museumsbutik.
Vores lille hyggelige butik er landsbyens entré. Her i butikken kommer både forbipasserende på en gåtur, der lige skal have en is eller en kop kaffe og familier, der kommer for at tilbringe en dejlig dag i jernalderen.
Vi sælger jernaldersouvenirs, is, kaffe, bøger og lækre håndværksprodukter.
Har du lyst til at hjælpe i butikken en dag eller to om måneden, er du lige den vi søger. Har du aldrig siddet i butik før, er det ikke et problem, vi sørger for den nødvendige oplæring. Vi har små introduktionskurser, hvor du blandt andet lærer lidt om jernalderen, kundepleje og kasseapparatets lyksaligheder. Det vigtigste
er, at du har lyst til at tage godt imod folk.

Tovholder: Karin Ravnkilde

Mødes efter aftale

Ifølge nordisk mytologi er Vidar søn af Odin. Under Ragnarok er det ham der skal besejre Fenrisulven, ved at sætte sin fod i gabet på den, og på den måde brække dens kæbe og derefter stikke et sværd gennem ulvens krop. Til dette formål bærer han en imponerende skindstøvle, sammensat af alle de stumper, som skomagerne normalt kasserer.
I Vidar arbejder vi med skind og læder – både egne ting og ting til at sælge i vores butik. Vi syr bælter, tasker, læderpunge, spil og jernaldersandaler og meget andet.
Vi sidder så vidt muligt i dragt ude i landsbyen, hvor vi også formidler jernalder/ tidlig vikingetid. Både øvede og nybegyndere er meget velkomne – du kan nemlig få alt den hjælp du har brug for!

Tovholder: Nuricka Madsen

Mødes efter aftale

I den nordiske mytologi er Gere og Freke Odins to ulve. De ligger altid ved hans fødder og assisterer ham også i krig.
Men hvem siger at ulven ikke kan vogte får?
Frekegruppen er vores dyrepassere, der tager sig af vores får. Gruppen tager sig af pasning og fodring, fletter dyrehegn, muger ud, øremærker m.m.
Har du lyst til at komme helt tæt på dyrene, så tag endelig kontakt, og bliv en del af Freke.

Kontaktperson : Annette Bøge Huulvej