Kulinarisk Jernalder

Kulinarisk Jernalder – Madblog

Introduktion til jernaldermadlavning

Hvis du ikke er vant til at lave mad over bål eller på jernaldermanér, kan det måske virke lidt uoverskueligt at komme i gang. Dette indlæg klæder dig på med tips og tricks til jernaldermadlavningens kunst, så du kan føle dig tryg i den måske lidt anderledes madlavningsmetode.
 
Udstyr
 
Når det kommer til udstyr, behøver du i virkeligheden ikke særlig meget: 
 
En god lerkrukke, som ikke må komme direkte over ilden. 
En rist til bålet eller andet, så du kan stege kød.
En skæreplade (eller et moderne skærebræt)
Nogle knive og en ske. 
 
Derudover skal du sørge for at have godt med vand til at skylle med. Hvis du sidder ved bålet og laver alle forberedelserne og selve maden, har du nok sjældent en vandhane ved siden af dig. Derfor er det en god idé både at have vand med til at skylle frugt og grønt, og til at skylle knive og skæreplader. 
 
 
Ingredienser
”Hvad har jeg?” er det første du skal spørge dig selv om. I jernalderen havde man ikke nem adgang til et hav af dagligvarer og ingredienser, så derfor brugte man det, som man nu engang allerede havde i hjemmet. 
 
Hvis du har kød, er det en fantastisk kilde til kraft og styrke. Kød kan naturligvis steges, men hvis du vil have så meget næring ud af det som muligt, er det god idé at koge kødet med i supper – så får du god næring fra både kødet og suppen. 
I dag går vi ned i supermarkedet, og køber det stykke kød, vi gerne vil have, men i jernalderen havde man som regel mere af dyret end blot det ene stykke kød. Det betyder, at hvis du f.eks. har en hel kylling, og gerne vil lave suppe, så skal halsen, leveren og hjertet gerne med i suppen. Det er for at få så meget næring som muligt, ud af den smule man har. 
Vær endelig ikke bange for at komme fedt fra dyr i maden: Det giver en både en god smag og ekstra næring! Det komplimenterer desuden også smagsstofferne, fra de planter du vælger at bruge. 
 
Det samme gælder krydderier, frugt og grønt – alt er sæson betonet. Selvfølgelig kan vi i dag sagtens spise æbler hele året rundt, men hvis vi går tilbage til jernalderen, havde man ikke samme mulighed for f.eks. at importere varer. Prøv derfor at gå efter sæsonbetonede ingredienser, hvis du ønsker en mere autentisk madoplevelse. Nogle æbler, som er ved at blive lidt kedelige at se på, er f.eks. perfekte til en vintersuppe sammen med byg.
 
Folk i jernalderen gjorde meget for at kunne gemme sĂĄ mange ingredienser sĂĄ længe som muligt – det blev hengemt. Det vil altsĂĄ sige at noget kød blev røget, andre ting pakket ind og noget kom man i jorden der pĂĄ dem mĂĄde fungerede som køleskab. I dag spiser vi for at spise, men i jernalderen spiste man for at overleve. Derfor er fĂĄ men gode ingredienser altafgørende for et godt jernaldermĂĄltid. 
 
Tid og kræfter
 
I dag bruger de fleste med en travl hverdag omkring 30 min. på madlavning, men hvis vi går tilbage til jernalderen, har der siddet en person og lavet mad hele dagen. Det kunne være en bedstemor eller en gammel træl. Det tager tid at lave jernaldermad! -Både indledningsvis at skulle finde ingredienserne og efterfølgende at lave maden. 
Noget, som er vigtigt at understrege, er at mad, som laves over bål, sagtens kan passe sig selv. 
Man skal prioritere den tid og de kræfter man bruger på maden: Med færre ingredienser kan maden passe sig selv i højere grad. Selvfølgelig skal du se til maden, og sørge for at bålet ikke går ud, men du behøver ikke røre i gryden eller lerkrukken konstant, som man normalt gør på et komfur. 
 
Stegning af kød over bål
 
Det er ekstremt vigtigt, at du ikke lægger kødet direkte ind over ilden. Det skal være ved siden af bålet eller på en rist højere oppe, fordi varmen på den måde ikke er så hård ved kødet, og det i stedet bliver dejlig saftigt. 
 
Man skal ikke være bange for, at få mange bakterier i sin mad, når man laver mad på en primitiv måde. Tricket er at være sikker på at alt er gennemstegt, helst over åben ild (dvs. uafskærmede flammer), og i længere tid – så bliver alle bakterierne slået ihjel. 
 
 
Vi håber dette indlæg giver dig endnu mere lyst til at prøve jernaldermadlavning. Du skal blot væbne dig med sund fornuft, tålmodighed og måske et krus mjød i hånd. 
Og hvis du stadig ikke er helt tryg ved at lave mad over bål, kan de fleste af vores opskrifter sagtens laves på et moderne komfur. 
 

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering