Book ophold

Tlf.
E-mail

Sæt hverdagen på pause

Med et ophold i Jernalderlandsbyen sætter I hverdagens travlhed og teknologi på pause, og får en anderledes oplevelse.

I bor i jeres eget jernalderhus, der er indrettet som for 2000 år siden. Her oplever I livet med alle fortidens bekvemmeligheder, men uden oldtidens afsavn og slid. I får tid til fordybelse i det gamle nordiske køkken, oldtidens håndværk, og ikke mindst fællesskab og nærvær.

Få en historisk ferie
I 2024 tilbyder vi både weekendophold samt muligheden for en uge som jernalderfamilie i sommerferien.

Jernalderen all inclusive – et weekendophold i fortiden

Pris

Børn under 3 år deltager gratis
Børn i alderen 3-6 år 200 kr.
Børn i alderen 6-14 år 475 kr.
Voksne (14 år og opefter) 700 kr.

Medlemmer af foreningen Odins Odense får 10% rabat.

Inkluderet i prisen

  • En oplevelse ud over det sædvanlige i skønne omgivelser
  • Lån af jernalderdragter, udstyr og ”eget” jernalderhus
  • Ingredienser til to jernaldermåltider lørdag og to søndag
  • Overnatning i shelter (i eget udstyr)
  • Instruktion og vejledning alle dage
  • Entré til Jernalderlandsbyen Odins Odense fra fredag efter kl. 16 og hele weekenden
  • Adgang til nutidig bad, toilet og grovkøkken

Tid og sted 2024

13.-15. september

BOOK Så længe der er pladser på: kontakt@odinsodense.dk

Praktisk information

Hvem er opholdet for?
Opholdet er for familier eller venner, der har mod på at tage en pause fra moderne bekvemmeligheder.

Det ideelle antal er 6-8 personer pr. hus. Er I færre, hjælper vi gerne med at finde andre familier, som I kan danne “jernalderstorfamilie” med.

Disse familier vil fungere som jeres udvidede familie, mens I er i landsbyen. De fleste af dagens aktiviteter foregår i og omkring jeres storfamilies jernalderhus – det er jeres hjem for weekenden.

Sammen får I dagene til at glide, når I skal hugge brænde, samle urter, passe bål, grutte mel i stenkværnen og bage jeres eget brød.

En bæredygtig sommerferie – en uge som jernalderfamilie

Pris

Almindelige uger:
Børn under 3 år deltager gratis
Børn i alderen 3-6 år 300 kr.
Børn i alderen 6 – 14 år 700 kr.
Voksne (14 år og opefter) 1000 kr.

Korte uger: 26, 27, 29 og 30:
Børn i alderen 3-6 år 250 kr.
Børn i alderen 6 – 14 år 600 kr.
Voksne (14 år og opefter) 850 kr.

Medlemmer af foreningen Odins Odense får 10% rabat.

Inkluderet i prisen

  • En oplevelse ud over det sædvanlige i skønne omgivelser
  • Materialer og udstyr til små workshops i ugens løb
  • Lån af jernalderdragter, udstyr og ”eget” jernalderhus
  • Ingredienser til to jernaldermåltider pr. dag
  • Overnatning i shelter eller telte (i eget udstyr)
  • Instruktion og vejledning ved dygtig jernalderformidler
  • Entré til Jernalderlandsbyen Odins Odense
  • Eksklusiv naturvandring med fokus på spiselige planter
  • Adgang til nutidig bad, toilet og grovkøkken

Tid og sted 2024

OBS: I almindelige uger varer syv dage. I korte uger varer det seks dage.

Uge 26 (kort uge): 23/6-28/6
Uge 27 (kort uge): 1/7-6/7
Uge 28: 7/7-13/7 (få ledige pladser)
Uge 29 (kort uge): 14/7-19/7 (fuldt booket)
Uge 30 (kort uge): 22/7-27/7 (få ledige pladser)
Uge 31: 27/7-3/8
Uge 32: 4/8-10/8

Jernalderlandsbyen Odins Odense, Store Klaus 40, Odense N

BOOK: kontakt@odinsodense.dk

Praktisk information

Før besøget inddeles familier i større ”jernalderstorfamilier”, der skal arbejde sammen under opholdet i Jernalderlandsbyen. Disse familier vil fungere som jeres udvidede familie i løbet af opholdet.

De fleste af dagens aktiviteter foregår i og omkring jeres storfamilies jernalderhus – det er
jeres hjem for ugen. Når programmet er slut om aftenen, er I velkomne til at blive i huset indtil I skal sove, det er dog desværre ikke tilladt at overnatte i jernalderhuset.

Udover selve jernalderhuset og landsbyen, har I mulighed for at benytte vores grovkøkken samt bade- og toiletfaciliteter. Baderummene kan benyttes udenfor landsbyens åbningstider. Toiletter i forbindelse med baderummene er jeres og formidlernes toiletter i weekenden; disse kan selvfølgelig benyttes hele weekenden.

Grovkøkkenets lille køleskab er til jeres madvarer, og i det store køleskab kan I finde de madvarer, til weekendens menu, som ikke kan holde sig i forrådshuset. Det er også i grovkøkkenet I finder gryder, pander samt almindeligt køkkengrej til madlavning og hvor al opvask foregår.

Shelteren er jeres soveværelse under opholdet – hvert ”rum” er til én familie.
Da det også er en del af det besøgende ser, er det en god idé at lade forhængene hænge ned i løbet af dagtimerne, så jeres ting ikke ligger frit fremme. Ved afrejse skal gulvet og hylderne i shelteren fejes og forhængene hægtes op under loftet igen.

Ved baderummene findes et værdiskab pr. familie til mindre ting (f.eks. mobiltelefoner, pengepung, nøgler etc.). Det er selvfølgelig ikke tilladt at ryge inde i shelteren eller i landsbyen, i stedet er der rygeområde ved administrationsbygningerne.

I har selv ansvaret for at holde jeres jernalderhus, shelter, grovkøkken og baderum/toiletter rene. Efter endt ophold rengør alle jernalderstorfamilierne hver især deres eget jernalderhus inkl. redskaber, så det efterlades som da I kom.
I fællesskab med de andre familier rengøres i grovkøkken, baderum og på toiletterne inden afrejse. En af vore frivillige vil vejlede jer, modtage nøglen og se efter at alt er som det skal være. 

Yderligere informationer vedrørende jeres ophold som jernalderfamilie tilsendes ved booking.