VIKINGERNES JÒL

På jólevandring ned gennem historien

Vor nutidige julefejring hviler på en dyb grund af tiders religiøse praksis, folketro, overtro og trolig gentagelse af indarbejdede traditioner.

Til Vikingernes Jól rejser vi tilbage gennem tiden på jagt efter fortidige fejringer og undervejs søger vi svar på store spørgsmål som: Hvem var Julemandens forgænger og hvad har en julebuk med jul at gøre?

Tag familien under den ene arm og en jólekurv under den anden og tag på en jólevandring. Bliv klogere på din historie og dine juletraditioner, på julens mørke side og hedensk ophav. Og har man lyst, kan man nyde mange kreative timer i de små værksteder undervejs.

Kl. 13.00 kan man komme med naturvejlederen på vandring ”Mellem vinterhi og folkesagn”. Kom tæt på naturen, mens han viser og fortæller om, hvad der foregår i naturen lige nu krydret med gammel overtro om dyr, urter og naturfænomener. Om formiddagen kl. 11.00 tager han børnene med ud og forsøger sig med at finde naturens mindste
skabninger og vække dem af deres vinterhi.

Få varme og selvforkælelse ved bålet med en kop kaffe og ”Iduns varme skiver” – æbleskiver ”vikingstyle”, bagt over bål.

Dagen igennem byder vi på en lille én til halsen, når vi inviterer til mjødsmagning og drikker jólen ind.

Besøg runekasteren mellem kl. 11.30-15.30 og lad runerne guide dig på vej i det nye år, der venter forude.

Ægte nordisk jólehygge i et roligt hjørne af byen, hvor parkering ikke er et problem.

D. 25.-26. nov. – kl. 10-16


Entrépriser:
Voksen 80 kr.
Børn (6—14 år) 50 kr.
Børn under 6 år Gratis

Alle aktiviteter er gratis, når entréen er betalt.