Efterårsferie – Jernalderlandsbyen

Magiske Dage i Odins Odense

Hvert år i uge 42 løfter Odin sløret, der holder vores verden adskilt fra den magiske, og et af de få steder hvor magien viser sig tydeligere end andre steder, er i Odins Odense.

Fra mandag den 16. til fredag den 20. oktober 2023 slår Jernalderlandsbyen Odins Odense dørene op til en verden fyldt med magi, mystik og myter.
I denne uge kan du prøve en række forskellige magiske aktiviteter. Du kan eksempelvis møde vølven og blive spået i runer, eller få hjælp til at lave din egen beskyttende runeamulet. Hos nornerne kan du få din egen fylge med hjem, og besøger du vores høvding kan du endda bage magiske brød efter en oldgammel hemmelig opskrift. Landsbyen er fyldt med dygtige magikere, der alle glæder sig til at lære fra sig!

På pladsen kan man også nyde sin medbragte madkurv, og der kan købes varm kaffe og kolde sodavand i butikken.

Entrépriser:
Voksen 80 kr.
Børn (6—14 år) 35 kr.
Børn under 6 år Gratis

Aktivitetspas 60 kr.
Ved køb af et aktivitetspas er alle aktiviteterne i landsbyen (undtagen smedjen) gratis.

Smedje fra Hodde, Varde, Vestjylland, 150-0 f.v.t. (opført 2006). Smedjen er, som i jernalderen, opført uden for landsbyhegnet, sandsynligvis pga. brandfaren. Esse og blæsebælg er rekonstruerede ud fra træskærerarbejde på indgangsparti til stavkirke fra Hyllestad, Norge, ca. 1175. (Nu på Kulturhistorisk Museum, Oslo.) I jernalderen var essen placeret i gulvniveau.

Langhus fra Sarup, Hårby, Nordvestfyn, 250 – 200 f.v.t. (opført 1979). Langhuset her er landsbyens største og indrettet som høvdingens hus. I beboelsesenden af huset, mod vest, forefindes senge, hylder, ildsted, ovne og gruttesten til melfremstilling. Skubbekværnen er en original kværn fra jernalderen. Drejekværnen er en rekonstruktion af en kværntype, der indførtes omkring år 200 e.Kr. I østenden af huset er stalden. I den østlige endevæg ses et lille hul, hvor igennem man kunne muge ud. Møddingen har i oldtiden ligget lige for enden af huset. I staldenden ses bl.a. pil til kurvefremstillingen og ruser til fiskefangst. På Fyn blev der mest holdt kvæg, men også får, geder, svin, heste, høns og gæs. Man holdt hunde og efter ca. 200 e.Kr. også katte. De fleste dyr har gået ude, men rideheste, trækokser og sandsynligvis drægtige dyr er kommet på stald. I sidste del af jernalderen, er man gået over til at tage flere af dyrene på stald for natten, for at kunne udnytte deres møg som gødning på markerne.

Stavbygget hus fra Bellinge, Odense, Fyn, 500 – 0 f.v.t. (opført 2015) Huset her adskiller sig en del fra landsbyens resterende bebyggelse. Huset har stavbyggede trævægge, vinduesåbninger, højere døre og ingen stald. Da huset blev fundet i Bellinge i 2010, var det det eneste på Fyn med trævægge. Lignende huse er dog fundet i Jylland fra samme periode. Vinduesåbningerne er baseret på en tolkning af H. Zimmermann (1992) af et fund fra Nordtyskland. Huset benyttes som håndværkerhus og disse har typisk ikke haft stald.

Informationshus. (opført 1993). Her er en mindre udstilling om jernalderen og om Tinkas juleeventyr, siden dele af julekalenderen foregår i landsbyen. Derudover kan man her se en kopi af det korte guldhorn og en model af høvdingens gård. Ved siden af huset står en træstatue af gudinden Freja, som blev skænket af Odins Odenses Venner i 2015.

Shelter. (opført 2009). Inspireret af overdækket hegnsforløb fra Nr. Snede 200-700 e.Kr. Det hævede gulv i shelteren er ikke historisk korrekt, men praktisk for overnattende skoleklasser mfl.

Mark med gutefår, fårehus og gravfelt. Gutefåret er en gammel race som man havde i jernalderen. Ulden blev dengang rusket/trukket af, når den begyndte at hænge løs. Således fik man uld med lange, hele fibre at spinde af. Fårene har flere marker at græsse på. Det er ikke tilladt at gå ind til fårene – eller at fodre dem med andet end gulerødder fra butikken. På marken ligger vores gravfelt. I løbet af jernalderen blev der brugt flere forskellige begravelsesformer. Her ses urnegrave markeret med små tuer og sten. I gravfeltet ligger også en rund høj. Ofte har der ikke været begravet nogen i disse høje, måske er den bare en markering af, hvor gravfeltet befandt sig. Gravfeltet ses bedst fra stien på bakken, på den anden side af åen.

Staklade fra Nr. Snede, Midtjylland, 200-700 e.v.t. (opført 2004/2005) samt landsbyhegn. I jernalderen var landsbyen som regel hegnet ind af et fælles hegn. I forbindelse med hegnet, fandtes ofte staklader til opbevaring, samt tagdækkede arbejdspladser. Stakladene vendte ind i landsbyen. Stakladen her vender væk fra landsbyen og er indrettet til madpakkespisning.
Vi har i landsbyen tre forskellige hegnstyper; palisadevæg, flethegn og fyldhegn. I løbet af førromersk jernalder blev det på landsplan almindeligt at hegne omkring de enkelte gårde. (Dette ses ved høvdingegården.)

Staklade fra Stenløse, Odense, 500-150 f.v.t. (opført 1990'erne). Stakladen her er opført som en åben konstruktion, der bruges som overdækket arbejdsplads for landsbyens beboere. I Stenløseudgravningen fandt man 7 kvadratiske staklader.

Forrådshus fra Hodde, 50 - 0 f.v.t. (opført 1982). Brugt til opbevaring af dyrket/indsamlet forråd til mennesker og dyr, samt arbejdsredskaber.

Vognport fra Vorbasse, Grindsted, Midtjylland, 500 e.v.t. (opført 1984). I vognporten står en rekonstruktion af Tranbærvognen, fra romersk jernalder. Originalen er fundet i en offermose syd for Vejle. Det er en lokalt bygget stivvogn, inspireret af romerske arbejdsvogne fra perioden. Her står også en ard, oldtidens plov. Bagest i vognporten er et rum afskærmet med fletvæg. Herinde har man muligvis holdt gæs eller høns. (Nu depotrum.) Høvdingegårdens toft er indhegnet. Fra østsiden af høvdingens toft kan man gå ud til marken.

Mark. (opført 2013). På jernalderens marker har man bl.a. dyrket byg, hvede, havre, rug, ærter, hestebønner og hør. Men også planter, som man i dag ville kalde ukrudt har man indsamlet/dyrket på marken som f.eks. sæddodder, spergel og pileurt. Mange af de planter man har spist, har man nok indsamlet i naturen, men måske har man også haft indhegnede haver, så man ikke skulle gå så langt. Marken her er mindre end jernalderens marker. Her gror lidt af jernalderens afgrøder og et stykke er udlagt til ardpløjning.

Staklader, Nr. Snede, Midtjylland, 375 - 775 e.v.t. (opført 1993/1998) Den oprindelige staklade i Nørre Snede var 80 meter lang. Vi har her valgt at opføre to mindre stykker af den. Laden er bygget sammen med landsbyhegnet og har været brugt som overdækket arbejdsplads, eventuelt opstaldning af dyr og oplagring af f.eks. brænde. Samtidig har den givet læ i landsbyen.

Odins sø bliver brugt som offersted i landsbyen. Søer og moser blev ofte brugt som offersteder i jernalderen og man har fundet diverse ofre (især våben, smykker, dyr, osv.) i mange søer og moser i hele landet. På vej til søen står forskellige træfigurer, som repræsenterer de guder, som man dyrkede dengang.

Væverens hus, Lundsgård, Aasum, 200 - 300 e.v.t. (opført 1978/79) Huset her er et sulehus, opkaldt efter de tagbærende stolper midt i huset, kaldet suler.. Typen her er mest kendt fra bondestenalder og sen vikingetid. I huset ses blandt andet plantefarvet garn.

Lav dit eget troldkors hos smeden. Troldekorset er kendt i den skandinaviske folketro siden vikingetiden, hvor det siges at troldekors af jern blev placeret over hoveddøre, vinduer og stalddøre for at beskytte mennesker, husdyr og huse mod snedige trolde, ond magi, spøgelser, sygdomme og andre slags fare.

Trolde er faktisk kendt allerede fra nordisk mytologi. Trolde var meget større end almindelige mennesker. De kunne være alt fra dobbelt så store til ti gange så store som mennesker. De var ikke særlig kønne, havde store arme, ben og kæmpe runde maver, men de var også utroligt stærke. I nogle fortællinger hører man om landsbyer, der blev ødelagt af blot en enkelt trold. De var til gengæld ikke alt for kloge og bevægede sig ret langsomt pga. deres størrelse.

Der er ikke blevet set trolde i Danmark i mange århundreder nu, men derfor er det stadig en god idé at beskytte sig mod dem, hvis de en dag beslutter sig for dukke op igen.

Så kom ind til smeden og få lavet dit eget kors, så du, dit hus og din familie ikke bliver forstyrret af onde og lumske kræfter.

Pris: 50 kr.