Valhalloween

– Mørkets væsener i landsbyen

Facebook-begivenhed: https://fb.me/e/7a22QowGQ
Mørket falder. Skoven vågner. Tør du gå videre?
Noget har ændret sig i Jernalderlandsbyen.
Når mørket falder på, er husene, stierne og skoven ud mod Store Klaus ikke længere så fredelige, som de ser ud om dagen. Væsner fra jernalderens folketro er sluppet løs, og de færdes mellem husene og ude i mørket.
Du ved ikke, hvad der gemmer sig længere fremme. Du ved heller ikke, hvor tæt det kommer på.
I efterårsferien kan du opleve Valhalloween – tre aftener, hvor Jernalderlandsbyen Odins Odense og den nærliggende skov danner ramme om en aften med uhygge, mystik og gys.
Torsdag den 15. oktober kl. 19–21 er for børn og sarte sjæle. Her er uhyggen mere afdæmpet og egner sig også til dem, der ikke er vant til haunted trails.
Fredag den 16. oktober kl. 19-22 og lørdag den 17. oktober kl. 19–23 bliver det mere intenst. Her venter en tur gennem både landsbyen og skoven, hvor fortidens væsner har fået frit spil.
Så tag vennerne med, find modet frem og følg vejen.
Kan du nå til vejens ende?
Praktisk
Store Klaus 40, 5270 Odense N
Torsdag: 40 kr. pr. person
Fredag og lørdag: 80 kr. pr. person
Torsdag kan alle børn få gratis popcorn.
Der kan købes kaffe og kage.




